Jura · AI-forordning

EU's AI-forordning (AI Act): hvornår skal du mærke AI-indhold?

Tekst, billeder og chatbots skabt med kunstig intelligens er blevet hverdag på hjemmesider og sociale medier. EU's AI-forordning (på engelsk AI Act) stiller nu gennemsigtighedskrav om, at publikum i visse tilfælde skal kunne vide, at indholdet er maskinskabt. Her får du en klar oversigt over, hvornår du skal mærke AI-indhold, og hvornår du ikke behøver.

Hvad kræver AI-forordningens artikel 50?

EU's AI-forordning er en forordning, ikke et direktiv. Det betyder, at den gælder direkte i alle EU-lande, også Danmark, uden at skulle omsættes til national lov først. Hvis du driver en hjemmeside eller udgiver indhold fra Danmark, er du derfor inden for reglernes rækkevidde.

Det vigtige at forstå er, at kravet ikke handler om at mærke alt, hvor AI har været involveret. Det handler om de situationer, hvor manglende mærkning ville kunne vildlede læseren eller seeren. Derfor er reglerne forskellige for tekst, billeder og chatbots, og vi går igennem dem hver for sig.

Skal jeg mærke AI-genereret tekst?

Der er dog to ting at holde styr på. For det første er ren korrekturlæsning ikke nok. Undtagelsen bygger på, at et menneske reelt har taget ansvar for indholdet og kontrolleret fakta, ikke blot rettet stavefejl i en tekst, som en model har skrevet.

For det andet gælder der en skærpelse for tekst af almen interesse. Hvis en tekst om samfund, politik, sundhed, sikkerhed eller retsforhold er fuldt AI-genereret og udgivet for at informere offentligheden, bør den mærkes tydeligt. Her er behovet for gennemsigtighed større, fordi indholdet kan påvirke folks beslutninger på vigtige områder.

Har du brug for en mærkning, kan den være ganske enkel: en kort note som "Teksten er genereret med kunstig intelligens." i begyndelsen eller slutningen af artiklen er nok til at gøre forholdet klart for læseren.

Hvornår skal AI-billeder og videoer mærkes?

Tænk på det som deepfake-princippet. Et fotorealistisk billede eller en video, der forestiller noget virkeligt og kan forveksles med et rigtigt fotografi, er netop det, gennemsigtighedskravet er til for. Her har seeren ret til at vide, at det ikke er ægte.

Omvendt kræver tydeligt kunstige billeder ikke en synlig mærkning: tegninger, illustrationer, abstrakt grafik, 3D-vektorgrafik eller sci-fi-motiver, som ingen ville tage for et virkeligt fotografi. Er det åbenlyst, at billedet er kunst og ikke dokumentation, er der ikke samme risiko for at vildlede.

Skal du mærke et billede, er den praktiske løsning enkel. På en hjemmeside kan du bruge en billedtekst eller en lille mærkning i hjørnet, for eksempel "Billede: AI-genereret". På sociale medier kan du skrive det i selve opslaget eller bruge platformens indbyggede AI-mærkater.

Ingen mærkning nødvendig

AI-genereret illustration. Tydeligt ikke-fotografisk, stiliseret grafik kræver ingen synlig mærkning.

Mærkning kræves

Billede: AI-genereret. Et fotorealistisk billede kan forveksles med et rigtigt foto og skal derfor mærkes tydeligt.

Fjern ikke metadata og vandmærker

Et vigtigt teknisk punkt: maskinlæsbare oplysninger om oprindelse bør ikke fjernes. Mange AI-værktøjer indlejrer usynlige vandmærker eller såkaldte C2PA-metadata, der fortæller, at en fil er AI-genereret. Disse oplysninger hjælper platforme og brugere med at genkende AI-indhold, og de skal blive i filen.

Hvordan skal chatbots informere brugerne?

Til forskel fra tekst og billeder er der her ingen skøn om realisme eller ansvar. Interagerer en person med et system, der ikke er et menneske, skal det oplyses fra begyndelsen, medmindre det er helt åbenlyst ud fra sammenhængen. Det gælder kundeservice-bots, chatvinduer på hjemmesider og AI-assistenter på sociale medier.

I praksis løses det bedst med en tydelig velkomstbesked, før samtalen går i gang, så brugeren ved, hvad de har med at gøre, inden de stiller deres første spørgsmål.

Gælder mærkningen sidens teknik eller dens indhold?

Tænk på en hjemmeside som et hus. Når en side bygges med et AI-værktøj som Novavalo, skaber den kunstige intelligens den tekniske krop: layoutet, blokkene, knapperne, menuerne og HTML-koden bagved. Det svarer til husets rå bygningsdele: bærende konstruktion, vægge og rør. Alt det bygges med maskiner og værktøj, og ingen sætter en seddel på en væg om, at den er rejst med elværktøj. Loven interesserer sig ikke for stilladset, men for det, der bliver sagt og vist inde i huset.

Det, en gæst læser på væggene, og de fotografier, der hænger og kunne forveksles med ægte, er det, mærkningen handler om. Loven taler altså om budskabet, ikke om det byggeværktøj, der rejste rammen. At en side er bygget med et AI-værktøj, kræver derfor ingen mærkning, lige så lidt som en tekst skrevet i et tekstbehandlingsprogram eller et hul boret med en boremaskine skal mærkes som maskinlavet.

Den praktiske konklusion er enkel: du behøver ikke at oplyse, at dit website er lavet med et AI-værktøj. Ret i stedet opmærksomheden mod, hvad der står på siden, og hvilke billeder den viser. Udgiver du en fuldt AI-skrevet tekst af almen interesse uden menneskeligt ansvar, eller et fotorealistisk AI-billede, der kan forveksles med et ægte, hører netop det under mærkningen. Værktøjet, der byggede rammen, gør ikke. Hos Novavalo fungerer det præcis sådan: værktøjet klarer det tekniske arbejde, mens du som menneske bestemmer over og står inde for sidens indhold og selv kan mærke billederne, når det er nødvendigt.

Oversigt: hvem skal mærke hvad?

Her er en samlet oversigt over de mest almindelige tilfælde. Brug den som en hurtig tjekliste, når du er i tvivl.

Sådan mærker du AI-indhold korrekt

Du behøver ikke være jurist for at gøre det rigtigt. Følg disse enkle vaner, så er du langt.

Bemærk princippet i praksis: Denne artikel er selv skrevet med hjælp fra kunstig intelligens, men et menneske i Novavalos redaktion har gennemgået den, kontrolleret indholdet og tager ansvaret. Derfor står der en tydelig note nederst. Det er præcis den model, artiklen anbefaler.

Vil du forstå, hvad kunstig intelligens klarer på en hjemmeside, og hvor et menneske stadig skal ind over? Læs mere om, hvordan AI bygger siderne og metadataen, og hvor den svigter.

Ofte stillede spørgsmål